Handelsbetingelser hos MESSE LOGISTIK 

1. Anvendelse

  1. Alle opgaver udført af MESSE LOGISTIK ( STML) i Danmark udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000), mens alle transport til udlandet udføres efter CMR lovgivningen. Dette gælder når STML videregiver transporten til 3. mand. Disse generelle betingelser er derfor et supplement til bestemmelserne i NSAB 2000. Aftaler udover disse generelle betingelser er kun gyldige, hvis de indgås skriftligt. Værneting er Retten i Odense.

2. STML’s ansvar

  1. STML skal kontrollere og kvittere for modtagne hele cll., men uden ansvar for indhold og ikke synlige skader.

3. Kundens ansvar

  1. Afsender er ansvarlig for at oplyse antal cll., mål L-H-B og vægt samt afhentnings- og leveringsadresser er korrekte.
  2. Afsenderen er ansvarlig for korrekt og forsvarlig emballering af godset såvel indvendig som udvendig. Hvis godset skal behandles særligt forsigtigt, skal der gives besked om det ved afgivelse af ordre.
  3. Afsenderen er ansvarlig for at give korrekte oplysninger om godset er omfattet af reglerne omkring “Farligt gods” uanset om godset er under frimængderne.

4. Betaling

  1. Alle opgaver udføres i henhold til vores gældende tariffer, hvis der ikke forud for opgaverne er aftalt pris.
  2. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage. Ønskes andre betalingsbetingelser, pålægges 10% af fakturabeløb, minimum 375,00 DKK i omkostninger.
  3. Såfremt fakturabeløbet ikke indbetales rettidigt udsendes der op til 3 rykkere, før fordringen videregives til Inkasso. Antallet af rykkere afhænger af den
    enkelte kundes betalings historik. Ved hver rykker pålægges der rykkergebyr på 250,00 DKK. Eventuelle Inkasso omkostninger skal betales af kunden.

5. Reklamation

  1. Krav om erstatning skal ske skriftligt til STML.
  2. Ved synlig skade skal reklamation ske straks ved modtagelsen og ved begrundet forbehold på fragtbrevet. Ved ikke-synlig skader eller forsinkelse skal reklamation ske seneste 2 dage regnet fra tidspunktet for transportens afslutning henholdsvis det tidspunkt, hvor transporten skulle have været afsluttet.
  3. Ved overskridelse af reklamations fristen fortaber kunden sin ret til at gøre erstatningskrav gældende mod STML.
  4. Modtageren skal på modtagers adresse stille beskadiget gods til disposition for STML med henblik på STML’s besigtigelse heraf. Hvis andet ikke aftales skal STML altid have det beskadiget gods udleveret. Såfremt det beskadigede gods ikke stilles til disposition for STML i dets originale emballage, fortaber kunden sin ret til at gøre erstatningskrav gældende mod STML.
  5. Erstatningen er begrænset til 8,33 SDR pr. kg. jf. NSAB 2000 og for forsinkelse op til fragtbeløbet, dog maksimalt SDR 50.000 for hver ordre. Hvis kunden ønsker at tegne forsikring ud over dette beløb, skal dette aftales ved bestilling.

6. Force majeure

  1. For samtlige punkter gælder det at almindelig force majeure tages i betragtning – det gælder bl.a. forsinkelse af gods, beskadigelse og bortkomst af gods mv.

 

 

Der tages forbehold for trykfejl.